coboboblog

coboboblog

Poul Brasch

5 hurtige til kunsten/KUNSTNERPosted by coboboblog Tue, August 22, 2017 19:22:18

På besøg hos billedmageren POUL BRASCH

Poul Brasch kan godt lide at gå med hat – og han er så sandelig en mand med mange kasketter:
Han er oprindelig uddannet grafiker og reklametegner, har læst kunsthistorie, er skribent på Kunstavisen og arbejder selv kunstnerisk – billedmager er hans egen betegnelse – og så har han en stor kunstsamling, som du kan se smagsprøver på her i opslaget. I sandhed et interessant, mangefacetteret menneske at møde i hans lille, hyggelige og kunstproppede lejlighed i Valby.

Når jeg ønskede at interviewe Poul Brasch var det netop pgra mangfoldigheden i hans kunst-liv – og fordi han lige om lidt bliver 60 år og således har været med længe …

Jeg starter med at spørge ham hvad et langt liv med kunsten har lært ham?

”Jeg tror det er noget eksistentielt. Hvis du vil have noget ud, så er kunsten en god måde at gøre det på! Da jeg altid har tegnet og brugt det som udtryksmiddel ved jeg at det, for mig, har været en måde at holde mig i live på. Det har været mit talerør, og ét jeg brugte, når jeg selv var tavs. Det var en måde at få folk til at få øje på mig, fordi jeg ellers var så gennemsigtig, introvert og anonym, følte jeg. Få dem til at SE mig. Det var i hvert fald udgangspunktet – senere er jeg blevet nysgerrig på hvad andre kunstnere gør og kan.

Når jeg køber kunst køber jeg ”kunstnerens sjæl” – så den slags kunst, der taler til mig er i en eller anden grad eksistentiel – dermed være ikke sagt at al god kunst er det. Men det er den jeg føler stærkest for. Jeg skal kunne mærke kunstneren eller historien, skal kunne komme bagom … Folk, der bare kaster en spand maling på et lærred interesserer ikke mig. Det er simpelthen for nemt. Og det er nemt at blive til fals for rigtig megen showbiz i kunstverdenen, hvor man helst skal gøre noget outreret for at blive kendt. I dag skal man jo råbe rigtig højt for at blive set og hørt – alt er gjort og prøvet – så hvad skal man gøre for at bryde igennem? Det er vældig anstrengende synes jeg.

Og så er jeg er opvokset i et hjem med kunst – min far var grafiker – så jeg så masser af kunst i min opvækst og lærte at se på og forholde mig til billeder. Brasch-navnet borger jo langt tilbage for kunstneriske sjæle. Og dermed havde jeg interessen med fra barnsben, men også stærke ambitioner og forventninger, som har været svære at leve med.
Jeg gider ikke jagte succes, berømmelse og anerkendelse mere, engang ville jeg selvfølgelig gerne være berømt, men at kunne leve af at male ville for mig være stort i dag – og nok!
Det andet var for hård en kamp – ansporet af indre dæmoner.
Så det er vel kort hvad livet har lært mig om kunst ”.

Jeg tænker, at man må kunne spørge en kunstskribent om, hvad god kunst er. Et spørgsmål, jeg ellers ofte får meget vage svar på. Og ja, det kan Poul Brasch godt svare på:

”For mig handler det helt basalt om 3 ting:
- Teknik
- Kant
- Fortællingen skal fortsætte – efterlade mig på kanten, få mig til at gruble videre…

Kunst kan jo godt være dekoration. Og det er også i orden, hvis det er det, man vil have. Men for mig er kunst mest interessant når jeg kan stå og kigge på et værk, hvor det TEKNISKE er i orden, hvor jeg kan se at kunstneren kan sit håndværk og samtidig formår at give det KANT – kunstneren, emnet, skal træde ud og stå på afgrunden, der skal være et eller andet på færde i fortællingen – der skal være noget nerve.
Teknik uden kant er kedelig, hvor kant uden den store tekniske kunnen jo godt kan være spændende. I bund og grund er kant, fortællingen eller oplevelsen det vigtigste for mig i et værk, men jeg tænder især på teknik med kant – så billedet kan leve længe i mig og få mig til at tænke videre, når billedet er forladt.
Jeg skal kunne fornemme at kunstneren slipper mig dér på kanten, efterlader mig når han selv forlader billedet. Jeg skal kunne grunde videre. Det bedste billede er ”The Never Ending Story”.

Jeg spørger Poul Brasch hvilke nulevende danske kunstnere han sætter pris på:

”Jeg kalder dem helte – dem jeg godt kan lide.
Knud Odde og Michael Kvium – af de mere kendte, som også hænger på væggene i Pouls hjem.
Og så er jeg vild med Peter Max Jakobsen. Han ændrer sig hele tiden, og er teknisk dygtig med megen kant. Han har det hele. I samlingen er der allerede flere værker, og der kommer helt sikkert flere...

Peter Max-Jakobsen ovenfor

Jeg holder også rigtig meget af at følge Jesper Christiansen. Han er en meget intellektuel maler med en klassisk tilgang, og jeg elsker hans fordybelse – han forholder sig til ALT i sit billede, og jeg følger hans opdateringer på Facebook om kunst med fornøjelse. Jeg kan blive helt misundelig på hans tekniske kunnen og systemer, paletten, opkridtning af lærredet osv. Man kan gå på uendelig opdagelse i hans billeder.

Og så elsker jeg Edward Munch – men han er jo ikke dansk”.

Og dårlige kunstnere?
”Jeg vil ikke sætte navne på – ha ha… men jeg kan undre mig over at visse kunstnere bliver holdt oppe af systemet. Men for mig er en kunstner som f.eks. Tal R ikke interessant. Jeg oplever hans billeder som flade, tørre, naivistiske uden at jeg kan se hvad det er han vil fortælle. De klinger ikke. Men det er der jo heldigvis delte meninger om!”

Jeg spørger til Poul Brasch´s egen kunst:
”Hvis vi tager udgangspunkt i det, jeg maler på nu, som står fremme, så klasker jeg det hele til med de farver jeg har lyst til at arbejde med – og så er jeg jo uddannet tegner, så derefter tegner jeg et element, som jeg går og kigger på. Måske fortæller elementerne mig hvad de gerne vil – det bliver hurtigt historien i billedet, der tager over. I det aktuelle billede vi taler om med en mand og en kvinde tages temaet Kurmageri op.
De fleste af mine kvindefigurer er rødhårede, hvilket jeg har arvet efter Edward Munch – kvinden som den farlige, fyrige og seksuelle. Verdens hersker – som kan føde børnene. Ofte tænker jeg at mænd er nogle skvat, der lader kvinden bestemme alt for meget. Det er noget af det, der er på spil i det endnu ufærdige billede.
Der er ikke altid den store filosofi bag et billede, nogle gange er de bare billeder – en lille historie. Jeg kunne godt tænke mig at arbejde mere teoretisk, tematisk med mine ting, men det har jeg pt ikke mulighed for, dels da jeg hver anden uge er psykiatrisk nattevagt på Sundholm (for Poul er også uddannet socialpædagog, red.), dels pgra pladsmangel. "

Jeg beder Poul om at vælge 4 værker fra sin samling, som han holder specielt meget af, og fortælle om hvorfor han har købt dem. Tag dig tid til at læse billedteksten ved hvert foto med hans begrundelse - det er interessant at høre bevæggrunde for at købe kunst hos en samler og kunstelsker som ham.
Herunder én af hans yndlingsbilleder af Jan Wessel.


Vi har uden besvær talt i over 3 timer, Poul er et menneske, der giver meget af sig selv, når man er på tomandshånd og det har været et givende og interessant møde med ham. En poetisk, vidende og til tider melankolsk sjæl i et hjem, der ånder af kunst og ægte, levet liv. OG en mand, der mere og mere sætter sin hat som han vil - i sin kunst og i livet.

Poul Brasch udstiller jævnligt, er tilknyttet et par gallerier og er medlem af det internationale "Finding Us". Og så kan du læse hans kunstanmeldelser i Kunstavisen.

Se mere på Poul-Brasch.dk









  • Comments(2)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.
Posted by Coboboblog Thu, August 24, 2017 13:33:38

I lige måde Poul. Det var en fornøjelse 😊

Posted by Poul Brasch Thu, August 24, 2017 10:01:02

Tak Connie for dit meget hyggelige besøg. God snak og Tak for dit skriv.
Poul Brasch