coboboblog

coboboblog

Susanne Pedersen

5 hurtige til kunsten/KUNSTNERPosted by coboboblog Mon, August 21, 2017 19:35:25



Her kan du møde kunstneren SUSANNE PEDERSEN – uddannet fra Kunstakademiets Designskole i 80´erne, repræsenteret af Ros Gallery og bosat i Hvalsø. Hun har en række museumsudstillinger og censurerede udstillinger bag sig og arbejder i dag med både maleri og støbning af objekter. Jeg er især faldet for hendes lidt kaotiske, fragmenterede billeder og lægger derfor ud med at bede hende fortælle om nogle af sine værker.

1. Kan du fortælle om de tanker, der ligger bag værket? Hvordan er arbejdsprocessen i det? Hvad vil du kommunikere?

Susanne Pedersen vælger et af sine ”Hyldeværker”, billedet ”Farmors Facebook” (ses ovenfor) og værket ”Generationer”.

Titlen på hyldeværket er: ”Erindring 1, Erindring 2, Erindring 3.”

I mine værker med hylderne, er temaet erindring. Billederne er efterladt på hylden og udgør sammen med selve hylden et samlet værk. Omdrejningspunktet er vores måde at huske på. Hvordan husker og erindrer vi? I de malede billeder, som står på hylderne er motiverne fragmenterede med tomme mellemrum, for i mellemrummene at finde vejen til næste erindring. Vores hukommelse registrerer, at erindring ikke viser et klart og tydeligt billede, den er glimtvis. Samtidig undersøger jeg hvordan vi i generationer har sat billeder af vores kære frem til erindring i vores hjem.


I billedet ” Mormors Facebook ”, 58 x 56 cm, som jeg deltog med på KE 2014, undersøger jeg ligeledes hvordan vi efterlader billeder i vores hjem. Vi stiller dem på kommoden, sætter dem i album, og alle bliver de glemt i dobbelt betydning. Når de først står på chatollet, ser vi dem ikke mere efter et par måneder. Motivet er velkendt, men malemåden er ekspressiv, med en humoristisk titel og et tankevækkende budskab.

Mit Værk ”Generationer” består af 3 objekter, formet af 3 kvinder fra hver deres generation. De fortæller historien om forskellighed på en humoristisk måde. Objekterne er støbt i jesmonite, plastik og gips – og i sig selv er objekterne i virkelighedens verden små bakteriebomber, men jeg søger det smukke i det grimme, og ved at støbe dem i et andet materiale ophøjes de til noget smukt og vi ser dem med andre øjne.


2. At vælge livet som kunstner kan være en ensom og fattig vej at gå. Hvordan er den for dig? Og hvorfor valgte du denne vej i dit liv?

Jeg har altid søgt efter noget, uden at vide hvad det var. Når jeg cyklede på vej til skole, omgivet af marker, følte jeg, at der måtte være noget mere. Senere fandt jeg ud af hvad det var. Jeg fandt ud af at udtrykke mig som billedkunstner. Jeg var nok også betragteren i min familie og det fører tit til det at blive kunstner. Om jeg kan leve af det eller ej, så kan jeg ikke leve uden. At være billedkunstner er lige så vigtigt som at trække vejret, det kan man heller ikke leve uden. Jeg har på en måde 2 liv, det almindelige liv og det billedkunstneriske liv… Jeg arbejder med børn med specielle behov på nedsat tid, så jeg har økonomien på plads og jeg har kunstnerisk frihed til at lave det jeg finder interessant. Det at jeg arbejder med noget helt forskelligt i nogle af dagtimerne, gør at jeg er meget sulten på det billedkunstneriske, når jeg kommer hjem og går ind i Atelieret. Jeg tog en tekstil-design uddannelse med stoftryk som speciale, men blev optaget af det mere maleriske billedskabende udtryk og begyndte at male.

3. Hvad er det vigtigste for dig i din kunst? Hvad vil du gerne opnå? Og hvad skal kunsten i vores verden?


Det er vigtigt, at mine værker har en modtager og jeg går op i hvad andre kan få ud af mine værker. Beskueren skal kunne arbejde videre med dem. Jeg skal ikke fortælle hele historien, men der skal være plads til at den enkelte kan gå på opdagelse og det skal sætte noget i gang. Det vigtigste for en kunstner, mener jeg, er at sætte spørgsmålstegn ved ting. Det fantastiske ved at være kunstner er jo så, at jeg ikke er forpligtet til at løse problemstillingerne, som jeg sætter fokus på. Mine ambitioner går i en retning, hvor jeg tænker, at det ville være optimalt, hvis jeg kunne beskæftige mig med kunsten hele min vågne tilstand. Men så alligevel får jeg megen social kontakt med livet omkring mig på min arbejdsplads som socialarbejder, og den er også vigtig for min identitet/selvforståelse, for at jeg kan orientere mig i verden.

For mit eget vedkommende skal der være en optagethed som er mit drive til at lave værket. Jeg er optaget af indholdet. Undervejs i skabelsen af et værk, kommer man ud på steder, ind i rum, hvor man tror man ikke kan finde vej længere. Til gengæld bliver glæden, en slags eufori, så meget større, når det lykkes. Det er denne tilstand af velvære, oprigtighed, æstetik, skaberglæde, som er det hele værd. Noget som er større end mig selv.

For tiden arbejder Susanne Pedersen med udsmykningsopgave til en børneinstitution i Roskilde, hvor hun skal tage udgangspunkt i deres værdiord.

Susanne Pedersen er medlem af Billedkunstnernes Forbund, BKF.

Medlem af Masnedø Sommerudstilling

Hjemmeside www.susannepedersen.dk

Repræsenteret hos ROS Gallery i Roskilde, www.ros-gallery.dk



  • Comments(0)//www.cobobo.dk/#post52