coboboblog

coboboblog

Anders Bonnesen

5 hurtige til kunsten/KUNSTNERPosted by coboboblog Sun, January 22, 2017 00:11:43

DEL 1 – ANDERS BONNESEN - Baggrunden for dette interview med ANDERS BONNNESEN er at jeg er fascineret af hans kunsts evne til at twiste verden, få mig til at tænke, vende tingene på hovedet, le og græde … Jeg synes han er en af vore helt store kunstnere – OG tænkere – og det han kan med sproget gør ham til en éner.

Han er uddannet på både det Kgl. Danske og det Jyske Kunstakademi, har undervist på Kunstakademiet og kunsthøjskolen Ærø, har modtaget Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat og har en kæmpe kunstnerisk produktion bag sig.

Interviewet førte os ud i en længere dialog om kunstens væsen, kunsthistoriske referencer, intellektualitet, uforståelighed/tilgængelighed og fordomme. Derfor deler jeg det op i 2 dele – hvoraf DEL 2 vil blive bragt på søndag 22/1.

Her er de spørgsmål jeg som udgangspunkt stillede Anders Bonnesen:

1. Hvorfor er du egentlig kunstner? Hvad er din historie?

Min historie er egentlig ikke så interessant … jeg mener: Den er ikke interessant i forbindelse med min kunst, fordi kunst jo er noget, man laver til andre mennesker.

Det er måske endda noget af det tiltalende ved billedkunst, i modsætning til fx udøvende kunst; at man kan sætte en ting et sted, og så løbe sin vej … ideelt set.

Det var nok igangsættende, da eks-billedkunstneren Susan Hinnum, som vikarierede som billedkunstlærer på mit gymnasium, viste os værker af bl.a. Peter Land, William Wegman, Cheryl Donegan m.fl. - jeg tænkte vist hold kæft … hvis det kan være så åndssvagt (i betydningen: så menneskeligt, så åbent, så u-elitært), så vil jeg gerne være med …

2. I mange af dine værker leger du med sproget og anfægter/udfordrer vores normale brug og forståelse heraf. Hvor kommer denne interesse for sproget fra? Hvad er det, sprog kan?

Vi tænker jo i sprog … vi betegner verden omkring os, og vi kan jo slet ikke tænke uden sproget. Men der er alligevel nogle ting, der undslipper sproget, eller nogle interessante sammenstød mellem sproget og den materielle virkelighed … hvor tingene ikke helt går op. Det er i høj grad disse steder, jeg leder efter i den kunst, jeg laver … og den interesse kommer jo … netop allevegnefra.

Du arbejder i mange medier, og virker som om du har et stort drive.

Hvad inspirerer/indignerer? Hvad VIL du med din kunst?

Dét er et godt spørgsmål, som man siger – og et meget omfattende spørgsmål, hvorpå svaret jo skifter fra dag til dag, hvis endda så sjældent. Helt grundlæggende vil jeg måske sige: at jeg bare gerne vil bidrage til, at der er kunst i verden – fordi kunst holder betydninger åbne - og dermed gør det lettere at holde ud at være i verden.

4. Humor! I rigtig mange værker ser jeg humor. Hvorfor er humor vigtig for dig? Hvad bruger du den til?

Jeg tror, det er forkert at sige, at jeg 'bruger' humor til noget … Jeg tror snarere, at det, der måske er sjovt i mine ting, opstår i, eller har at gøre med de dér steder, hvor sprog og verden mødes forkert. Det kan jo godt opleves som komisk – men for mange af værkerne gælder måske også, at de med samme ret kan opfattes som tragiske, triste, mislykkede? Måske sågar smukke?

5. Jeg har især hæftet mig ved to udtryk: Dine hæklede billeder og objekter og dine skulpturer i marmor/bronze med meget forgængelige budskaber. Strik og hækling er ofte forbundet med kvinder - hvorfor vælger du materialet? Hvad ønsker du at signalere med de strikkede statements? Og hvad vil du udtrykke med dikotomien marmor/hverdagsudsagn?

Jeg har faktisk kun lige lært at strikke, mens jeg var lærer på Holbæk Kunsthøjskole, af foto- og videokunstneren Jeanette Land Schou - og af flere af eleverne, og så har jeg delvist glemt det igen – jeg skal have det genopfrisket … så billederne er hæklede. Det lærte jeg af billedkunstneren Lone Haugaard Madsen, da vi engang var kærester – og siden filethækling mv. på Youtube.

Der er mange grunde til brugen af det tekstile; sproglige, kropslige (i den forstand, at det tekstile jo er oplagt forbundet med vores kroppe), biografiske (min mor strikker fx meget) … Men en væsentlig grund er også, at det knytter an til … noget andet end kunsthistorie, til almindeligt levet liv og materiel kultur – modsat fx bronzen og marmoren/granitten.

Om stenene kan man måske sige, at det hverdagslige bliver trukket ind på en anden måde: Via de ordinære udsagn (som i ”Undskyld vi roder” på en marmorgravsten) og måske også i den lidt uprofessionelle udførsel.

Bronzen er en lidt mere kompliceret affære … mine bronzer med tekst skyldes især en fascination af, at teknikken er sådan, at skriften/udsagnet først brændes væk, hvorefter den flydende bronze (i en vis forstand) erindrer det … delvist.

6. Hvilke nye projekter arbejder du på? Hvilke drømme og ambitioner huser du?

Jeg drømmer om: At fortsætte og fortsætte med at fortsætte - om at have mulighed for og tid til at blive ved. Det er måske uambitiøst – eller også er det i virkeligheden enormt ambitiøst …

Helt aktuelt arbejder jeg på at omsætte Xavier de Maistres lille roman ”Rejse i mit kammer” til en legetøjstogbane (med ca. 2500 elementer!) til Socle du Monde i Herning i april, og på en stor serie skilte, som jeg håber, jeg får mulighed for (råd til) at udføre til en udstilling på Grønttorvs-grunden i Valby i maj.

Du kan læse mere om Anders Bonnesens fascinerende kunst på www.andersbonnesen.dk

OG HUSK: 2. DEL på søndag den 22/1 2017. Stay tuned!

DEL 2 – ANDERS BONNESEN – fortsat interview fra i onsdags (18/1 2017).

I denne del diskuterer vi, hvad intellektuel, smal kunst er. Og hvad man skal stille op med kunst, man ikke forstår, eller som virker ”fortænkt”. Jeg spørger ham fordi jeg af og til oplever, at nogle akademiuddannede kunstnere laver meget UFORSTÅELIG KUNST – i hvert fald af og til for mig. At de bevæger sig i en lomme af intellektualitet, som de mest deler med hinanden. Derfor er det rart at kunne have denne dialog med Anders Bonnesen.

Han bad mig ”gå til ham” med mine uddybende spørgsmål vedr. svært tilgængelig kunst (hvad dele af hans værk kan forekomme at være) - så det gjorde jeg, f.eks. i følgende eksempel:

Altså: Hvis jeg kommer ind i et galleri og ser en sokkel med en strikket sok på kan jeg tænke: WTF! Hvad vil han med det??

Eller hvis en ikke-kunstnerisk skolet familie gik i Skovsnogen i Jylland og så Bonnesens forkert stavede skilte (spto = stop) ville de (rindalistisk, javel, men også bare som menigmand) sige: Skulle det nu være kunst?

Værker som disse kræver en forklaring, en baggrundshistorie, for at folk ikke bare går forbi og tænker: Sådan noget bras!

Til dette svarer Anders Bonnesen:

Per Højholt, som jeg er meget begejstret for, sagde engang noget i retning af: ”Når jeg taler, tror alle, de skal dreje det hele 180 grader. De skal bare dreje det tilbage igen, så går det fint…” – frit efter hukommelsen.

Jeg underviser jo også i kunst, her & der, og jeg holder af at påstå, at man kunne invitere hvem som helst ind fra gaden til værkanalyse/værkgennemgang, fordi de betydninger, billedkunstnere (og sikkert, måske, med forbehold, kunstnere som helhed) arbejder med, jo er fælles – man øver sig jo faktisk i at forstå de fælles (objektive) betydninger … men desværre er det jo en påstand, netop som du påpeger, fordi Hvemsomhelst jo desværre er fyldt (ud over uopmærksomhed) med diverse fordomme om, hvad kunst er/gør/kan. Så noget af det andet, man øver sig i, er jo at aflære sig de fordomme …

Du nævnte i interviewets 1. del at du arbejder på at skabe en togbane ud fra en bog, stort set ingen kender - "Rejse i mit kammer" - så ER det jo smalt tilgængeligt - sådan publikumwise ...

Det tror jeg nu ikke … Romanen er måske lidt utilgængelig – den er måske heller ikke specielt god, eller vigtig (for værket/i det hele taget) – men værket vil fremstå som … legetøj, af (løsrevne) ord, som folk kan skrive præcis det, de vil, med – evt. sammen med børnene/børnebørnene. Det, bilder jeg mig ind, er ret inkluderende … og så, apropos det, du også har spurgt om vedr. kunsthistoriske referencer, er referencerne væsentlige for dem, de er væsentlige for … men værket (tingen/situationen) skulle jo gerne være tilgængeligt for alle …

Jeg tænker at dine hæklede billeder og portrætter er "let" tilgængelige - læs: Forståelige umiddelbart. De andre ting, du laver, kan kræve at man "sætter sig ind i" noget, læser baggrundsviden etc.

Det tror jeg heller ikke. Eller okay: Visse af tingene er selvfølgelig nørdede – som bronzestøbningerne fx (men det gælder jo andet end billedkunst, utilgængeligheden).

Men de fleste af tingene, vil jeg påstå – og jeg vil endda påstå: Det meste billedkunst – er fuldt ud tilgængeligt for alle. Nogle gange er det intetsigende, eller ubrugeligt, rent personligt – men det gælder jo også fjernsynsudsendelser, sportsbegivenheder osv. Nogle gange føles det som om, der i billedkunsten er længere mellem snapsene, end der er mellem anden snaps, men når der så endelig er ”snaps”, er det (klichéerne til trods, fordi jeg mener, det er sådan) en ”snaps”, der grundlæggende ændrer vores sensibilitet og omverdensforståelse osv. Jeg ved, det er en kliché. Men det er en kliché, jeg selv oplever igen og igen – og som jeg også oplever som en grund til, at billedkunst er (understatement:) værd at beskæftige sig med.

Det, der interesserer mig i denne sammenhæng er hvorfor en kunstner vælger denne "intellektualitet" i sit arbejde. Hvis det er intellektuelt - men det tror jeg nok jeg synes det er …

Jeg tror egentlig, helt grundlæggende, at billedkunst er en form for tænkning (som selvfølgelig samtidigt er alt muligt andet end tænkning – og nogle gange foregår med hovedet under armen), en måde at tænke bl.a. på paradokset ”kunst” på – altså noget med vores virkelighedsforståelse i.f.h.t. dens omskrivning – noget med vores nødvendighed for at omskrive virkeligheden for at kunne holde ud at befinde os i den …

Læs mere om Anders Bonnesen på www.andersbonnesen.dk



  • Comments(0)//www.cobobo.dk/#post44