coboboblog

coboboblog

UrbexClown

5 hurtige til kunsten/KUNSTNERPosted by coboboblog Tue, December 06, 2016 15:41:29

Kunstnerinterview:


Mød UrbexClown – i en snak om forladthed – både i konkret og mental betydning.

En kold novemberdag besøgte jeg fotokunstneren UrbexClown, dagen efter han var kommet hjem fra Urban Exploring i Berlin. For det er det, han gør, UrbexClown, bedriver Exploring, både i nedlagte lokaliteter i og udenfor storbyer, og i mere landlige omgivelser f.eks. i Sverige og England. Og ud af det kommer der de mest fantastiske og ofte meget rørende fotos om forladthed – i såvel fysisk som mental forstand.

Vores samtale får vendt det meste, mens vi drikker kaffe og nyder hans to kaniners puslen rundt i lejligheden, den 1-årige af dem laver lidt ballade indimellem – og kaninerne vender vi tilbage til…

Lad os få på plads med det samme: Kunstnernavnet UrbexClown opstod, da Urban Exploring var rimelig ny og de agerende ofte brugte masker, fordi det var, og stadig er, ulovligt at trænge ind i forladte bygninger mange steder – han valgte så klovnemasken, den er dog ikke så fremtrædende i hans kunst i dag. Dengang brugte han den så han ikke kunne genkendes og derved kunne poste selfies fra stederne, iført maske.

I dag gider han ikke bruge maske, han forklarer hellere hvorfor han er der og at han gerne vil fotodokumentere stedet hvis han bliver opdaget. Men man skal være villig til at få en plet på straffeattesten i allerværste tilfælde hvis uheldet er ude! Det siger UrbexClown derfor også til eventuelle nye med-explorere. Han er semi-kendt i miljøet, der interesserer sig for Exploring og fotodokumentation heraf og holder foredrag ud over sine udstillinger.

UrbexClown er ikke uddannet fotograf – men har været i en slags mesterlære, været på kurser og heldig at være på take-along med dygtige folk. Ud over hans uomtvistelige tekniske dygtighed er hans personlighed en vigtig del af både image og de billeder, der kommer ud af hans Exploringture.

Som person kan han godt lide at spille på kontraster: Macho-mand og blød mand på én og samme tid – at skubbe til folks fordomme: En tatoveret lidt armyagtig skægfyr, der nufler sine kaniner derhjemme, poster billeder af dem på Instagram og som er frivillig på et dyreinternat. Han oplever sig selv som meget åben, og er interesseret i andres liv og kan lide at observere mennesker – er et tolerant og følsomt menneske, der elsker at rejse og lære nyt.

Men provokatøren, anarkisten og rebellen er også en del af ham – hvor der står ”forbudt” vil han gerne ind! Hvem bestemmer hvem der må se hvad? Hvad betyder et hegn? Han kan godt lide at udfordre folk til at overskride grænser og at SE: Han prøver selv ikke at gå med skyklapper – øver sig på at SE i hverdagen. Prøver ikke at glo i mobilen konstant, men kigge op, ind, ned… få øje på det lidt gemte og glemte. Dette er lidt et dogme for UrbexClown, når han arbejder, holder foredrag osv.

Exploring giver et kick – det er spænding – eventyrlyst – en Ninja, der ikke må blive opdaget. Men det handler for ham også meget om motivet og især HISTORIEN – Hvad var det for mennesker, der levede her? Hvad var deres vilkår? Hvorfor forlod de stedet? Hvem var de? Hvor meget sjæl og varme var der, da de stadig boede her?

Der kører en film, en fantasi i hovedet på ham mens han går rundt – det kører helt naturligt for ham. Sådan har han altid været – det tænder automatisk. Han kommer tilbage i tiden, oplever det i tankerne og i indre billeder. UrbexClown kan blive helt fascineret af sin egen historiefortælling i hovedet – jeg får det indtryk at han næsten har en clairvoyantisk – i hvert fald vældig indlevende - evne til at sætte sig i folks sted, på de steder han besøger – og han næsten kan mærke deres følelser og stemninger. En unik evne at have.

Derudover læser han selvfølgelig også om den historiske periode, der knytter sig til stedet, eller studerer visuel information på stedet.

Ofte skal billederne ligge lidt når han kommer hjem – der kan gå måneder før han har lyst til at tage fat på dem og bearbejde det. Det skal modnes og på afstand.

Hvordan ved han når noget er et motiv? Det er meget forskelligt – man kan afsøge motivet/stedet detaljeret. Men det handler også om at sætte nogle mål for sig selv – skal man finde detaljer eller omvendt tage overordnede stemningsbilleder. Man kan ikke alt på én gang. Og hvordan vælger han hvor han skal hen? Det er meget ud fra inspiration på nettet, og at man ser bekendte poste steder, de har været. Derudover har han en lang liste over ting og steder han gerne vil se. Næste år vil han formodentlig til Amsterdam.

Der er ikke så meget i Danmark at komme efter. Vi fjerner hurtigt huse, hvis der ingen arvinger er, hvor huset i andre lande skal stå i 12 år inden det må overtages af kommunen. Dette giver et dejligt forfald! Danmark er et lille land, velreguleret og ordnet, og derfor rives alt gammelt ned – men på Lolland Falster feks er der stadig nogle, der dyrker de forladte huse. Vi har heller ikke særlig mange nedlagte, forladte fabriksarealer tilbage.

Hvad fanger UrbexClown? Han svarer at det klart er det industrielle eller de klassiske, herregårdsagtige steder i Sydeuropa, hvor folk selv var gået i forfald og ikke fulgte med udviklingen.

Det er også enormt fascinerende at besøge steder, hvor naturen har taget over i det industrielle eller hjemlige – hvor træer, rødder osv er ved at ”kvæle” civilisationen – naturen vinder altid, hvis ikke vi gør noget ved det, den nedbryder simpelthen bygningen når den ikke vedligeholdes – det er en naturlov, og den finder han meget interessant – og livsbekræftende.

Hvad er et godt foto? Det skal fortælle en historie! Den må ikke være overfortalt – billedet skal sætte noget i gang. Derfor sætter UrbexClown ikke altid tekster ved siden af sine billeder – fordi han kan lide, at beskueren tolker selv, selv om mange er mere interesserede i hans foto hvis han tekster og de dermed oplever, hvad han vil med fotoet.

Selvfølgelig skal billedet være teknisk i orden, men man skal ikke nødvendigvis arbejde med det gyldne snit osv, selv om han generelt arbejder meget med snit i billederne, ikke mindst i efterbearbejdningen. Det er meget forskelligt hvor meget han manipulerer og bearbejder fotoet bagefter – dette er også en kunst i sig selv. Hvilken følelse giver billedet ham? Hvad er det han gerne vil fremhæve?

Vi taler om et billede over hans sofa – taget i Luxemburg:

Der havde boet nogen indtil 15 år før han var der, hvilket man næsten ikke kan forstå. Der er en snert af tristhed i det, grænselandet til døden er der, forfaldet, de gamle mennesker, der boede der – hvordan havde de det til sidst? Det kan være svært at forestille sig det leben og det lys der måske også har været der engang. Billedet emmer af mennesker, der også var forladte til sidst mens de stadig var der! Billedet gør ondt!

UrbexClown fortæller at der også er noget angstprovokerende i at arbejde med forladtheden og døden i billeder som dette – mentalt er det hårdt og påvirker ham meget. Man kan opleve ting, der gør ondt, et socialt sikkerhedsnet der ikke fungerer, mennesker, der er faldet ud af systemet – steder hvor folk bor med børn i forfaldne huse uden indlagt vand og i kummerlige forhold – også i Danmark. Når man kommer hjem fra sådanne oplevelser kan man godt tænke: Er det her det værd? At se og opleve dette? Ikke mindst når man som UrbexClown selv mærker og ser for sig hvordan livet er eller har været. På den anden side skal han have en følelse med hjem – ellers kommer de fede billeder ikke frem.

Hans billeder afspejler at her blev hans hjerte berørt – man kan se at han blev ramt, og det er her kunsten opstår – fordi han bliver følelsesmæssigt berørt. Mange af hans fotos har en stemning af melankoli og sorg – og han er også selv en melankolsk person med en Dark Side. Og den indbyggede, latente tristhed påvirker den måde han ser verden på – og derfor er det også mørket, han drages af.

Han bliver aldrig bange når han går rundt forladte, mørke steder – han finder ro i at være i mørket, alene, og rumme melankolien og forladtheden i en form for meditativ tilstand. I det hele taget er aleneheden en tilstand, han har brug for.

Manden bag navnet UrbexClown har svært ved at sætte ordet kunstner på sig selv – han nøjes med at kalde det, han laver fotokunst – en beskeden og lidt genert mand, som jeg oplever ham.

Jeg er ikke i tvivl! – Han er en kunstner – der viser mig verden, som han ser den, i sine eminente fotos! Kameraet er hans medie – øjet og hans indlevende sjæl er hans redskab.

UrbexClown er repræsenteret hos Ros Gallery i Roskilde.

Derudover udstiller han gerne rundt omkring og holder foredrag.

Instagram: @urbexclown – Facebook: UrbexClown

Fotokunst er ikke særlig anerkendt i Danmark og folk vil generelt ikke betale ret meget for denne slags kunst, selv om den er enormt dyr at producere, måske fordi mange tænker at alle i princippet kan tage et billede! Med dette interview håber jeg derfor også at det bliver anskueliggjort, hvor meget forarbejde, personlig research og involvering samt efter-bearbejdning, der egentlig er involveret i fotokunsten, så den kan få en højere status i Danmark.





  • Comments(0)//www.cobobo.dk/#post42