coboboblog

coboboblog

Simon Fensholm

5 hurtige til kunsten/KUNSTNERPosted by coboboblog Thu, September 15, 2016 18:19:45

Her skal du møde kunstneren SIMON FENSHOLM. I dette interview svarer han på mine 5 spørgsmål og fortæller om sin utilpashed ved den etablerede kunstverden, om at være en lille nysgerrig voyeur i sine billeder og om det unedfældelige..

Jeg elsker hans graffiti og streetart baggrund, der giver hans billeder det rå, anarkistiske storbylook, kombineret med en følsom og poetisk skildring af barndom.

Har fulgt ham i et par år og han bliver bare bedre og bedre!

1. Du er uddannet fra Kunstakademiets Designskole, men laver mest billedkunst. Hvad betyder denne kombination for dig som kunstner?

Oprindeligt endte jeg på designskolen, efter jeg i flere år forgæves havde søgt ind på kunstakademiet uden at blive optaget. Igennem min tid på designskolen arbejdede jeg i mine projekter udelukkende med udgangspunkt i maleri og tegning som medie, og prøvede at benytte uddannelsen som mit eget kunstakademi, hvor jeg kunne udvikle min arbejde. Igennem min uddannelses fem år følte jeg dog aldrig rigtigt at jeg passede ind, men at jeg i stedet var tvunget til at danse limbo mellem designverdenen og kunstverdenens forskellige ideer og konventioner om æstetik og funktion. Jeg får næsten kvalme af at skrive om det.
Jeg opfatter derfor også mig selv som autodidakt, da jeg selv har måttet udvikle og undersøge mit kunstneriske formsprog og udtryk uden at have en kunstprofessor i nakken.


Kombinationen mellem kunst- og designverdenen har desuden nok også givet mig en stor teoretisk viden og en mere reflekteret tilgang til min kunstneriske proces, samt givet mig en masse håndværksmæssig og teknisk erfaring,
Ofte vælger jeg dog at arbejde væk fra de regler og teknikker jeg har lært og i stedet lade mig lede af intuition og arbejde mig improviseret igennem mine billeder. På designskolen kan alting i mine øjne hurtigt blive for konstrueret, redigeret og gennemtænkt, så det mister den autentiske nerve der ligger i fejl og tilfældighed. Det er fandme menneskeligt, og det er det kunsten skal være i min optik.


2. Du har en baggrund indenfor graffiti og street-art. Var du selv én af de drenge, der optræder i din kunst? Hvordan voksede du op? Hvad gjorde at du blev kunstner?


Jeg tror jeg optræder mange gange i mine egne billeder, som en lille nysgerrig voyeur der observerer verden fra sidelinjen. Jeg er vokset op i et skolelærerhjem, hvor kreativitet, kunst og musik har fyldt det meste. Lysten og behovet for at tegne og male har vist været der fra barndommen, og jeg har gennem tiden været igennem et hav af udtryk, teknikker og eksperimenter før jeg kom frem til det jeg laver i dag. Igennem graffiti lærte jeg mig selv en masse om farve, komposition og udtryk der hurtigt gav mig lyst til at arbejde videre mod et stærkere visuelt formsprog, og undersøge mulighederne for at kunne kommunikere gennem kunst. Graffiti står for mig i sin autonome form i stærk kontrast til kunstscenens elitære nepotisme og kejserklæder, som en ultimativ demokratisk og autentisk udtryksform. At jeg i dag er endt som kunstner har aldrig været en fast defineret plan, men derimod en konsekvens af at have et konstant behov for at udtrykke mig og beskrive den verden jeg ser. Jeg opfatter det om en nødvendighed og kan sgu ikke lade være. De sidste ti år har jeg ikke været i tvivl om hvor jeg ville hen med mit arbejde. Jeg er en elendig forretningsmand, og har gennem tiden erfaret at det kræver mere en blot kunstneriske evner at blive taget seriøst og få den rette opmærksomhed.


3. Når jeg ser dine billeder vrimler det med knægte, i et storbylignende univers med huse i træerne. Kan du sige lidt om dine motiver og hvad de betyder for dig?


Motiverne kommer nok fra et sted langt inde i mit hoved. Det er ikke så gennemtænkt og defineret, men i stedet noget der igennem tiden har udviklet sig og taget form sådan næsten automatisk. Jeg fortæller historier om mennesker og deres skrøbelighed. Om angst og poetiske dystopier. Jeg tager udgangspunkt i mine egne sanselige oplevelser, og forsøger at nedfælde og beskrive stemninger og æstetiske eventyr, der ofte tager inspirationsmæssigt udgangspunkt i min egen barndom, eller det liv jeg lever.
Igennem årerne har jeg i mine billeder haft barndom som et tilbagevendende tema, der på forskellige vis har dannet rammen om mit visuelle narrativ. Jeg er fascineret af barndommen som et symbol på uskyld, det nysgerrige og evigt undersøgende, i et rum hvor fantasi endnu ikke er begrænset af viden, og alt kan lade sig gøre. Mine motiver kan såvel ses som metaforer for det abstrakt sanselige, det unedfældelige og forgængelige. – Det usagte og åbenlyse, som eksisterer i min dagligdag og definerer de følelsesmæssige landskaber jeg oplever.


4. I tekster om dig har jeg læst ord som dadaisme og surrealisme. Hvordan synes du selv du placerer dig kunstnerisk? Hvem er dine forbilleder? Hvad skal kunst kunne idag?


Det er gu altid svært at placere den slags i små snævre kasser. Personligt forstår jeg ikke sammenligningen til hverken surrealisme eller dadaisme. Hvis jeg endelig skal beskrive min kunst, ville jeg i højere grad kalde den ekspressiv eller magisk realistisk. Jeg føler at mine billeder tager udgangspunkt i det realistiske snarere end det surrealistiske, og portrætterer den verden og de oplevelser der eksisterer for næsen af mig. Igennem mit liv har jeg haft mange kunstneriske forbilleder, der gennem tiden har påvirket min måde at tænke og arbejde på. Jeg føler mig ofte inspireret af de folk der omgiver mig i min hverdag, og de små dagligdags øjeblikke jeg observerer i min daglige færden. I kunstens verden har jeg mange forbilleder, der dog teknisk og stilmæssigt ligger langt fra mig, men i stedet inspirerer mig til at turde komme tættere på den ærlighed og autencitet jeg ønsker at finde frem i min kunst. Jeg kan eksempelvis nævne folk som E.B Itso, der i mange år har været en inspiration for mig i sin konceptuelle tilgang til sine værker, eller Frederik Næblerød der nogle gange minder mig om, at jeg skal lade den mere fandenivoldske side af mig selv komme til udtryk.


5. Hvordan er livet som kunstner i Danmark? Hvad er godt? Skidt? Har du nye mål du vil løfte sløret for?


At ville leve af sin kunst, kræver selvsagt utrolig meget arbejde, og en dedikation til at nå sit mål, trods en lav, varierende indtægt og stor konkurrence i branchen. Jeg synes sgu der er en del dygtige kunstnere herhjemme, der alle knokler for at få galleriernes og publikums opmærksomhed.
Personligt har jeg dog et lidt ambivalent forhold til kunstscenen herhjemme. Et spøjst lille miljø af selvfede folk, der efter min mening ofte, paradoksalt nok, har et ret konservativt forhold til hvad der opfattes som radikalt og nytænkende.
Da jeg sidste efterår for første gang blev antaget på en censureret udstilling, oplevede jeg for første gang at være en del af den mere etablerede kunstscene med stolte og fine traditioner. Jeg følte mig meget fremmed og lille i denne verden, og havde svært ved at navigere rundt. Dog oplevede jeg her en opmærksomhed og seriøsitet omkring mine værker, der understregede at jeg trods alt nok var debuterende som udstiller i en verden jeg alligevel ikke kunne andet end høre hjemme i.
I skrivende stund arbejder jeg på en mase nye projekter og værker, der som altid udvikler sig lidt i en ny retning end det forrige. I de kommende år vil jeg arbejde hårdt for min plan om at nå længere ud med mine arbejder, og skabe nyt samarbejde med gallerier. Jeg har sent i min karriere erkendt at jeg ikke er så dygtig til at promovere mit arbejde som jeg er til at producere det, og skal derfor finde de rette folk at arbejde sammen med.

Jeg har startet scooteren og har for længst glemt hvor bremsen sidder!


Simon Fensholm er født i 1985 - Bor og arbejder i København. MA // Kunstakademiets Designskole Debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling 2015 samt Charlottenborgs forårsudstilling 2016.


http://simonfensholm.dk/ http://instagram.com/simonfensholm www.kbhkunst.dk/simon-fensholm





  • Comments(0)//www.cobobo.dk/#post37