coboboblog

coboboblog

CLAY Keramikmuseum

UdstillingsanmeldelserPosted by coboboblog Sun, February 05, 2017 12:15:00


CLAY - HÅNDENS ARBEJDE - del 1:

I sidste uge besøgte jeg CLAY Keramikmuseum Danmark i Middelfart. Det var første gang jeg var der - og jeg blev overrasket over hvor interessant et sted det er! Således futtede jeg rundt i næsten 5 timer, afbrudt af frokost og kaffepause i den smukt beliggende café lige ud til Lillebælt og broerne.

Clay er nordens største museum for studio-keramik og med skiftende udstillinger året rundt kommer de godt rundt om såvel ældre som helt ny, moderne keramik. Jeg blev mindet om, hvor meget keramik kan, at det ikke kun er brunt stentøj i kluntede former, men derimod en helt verden af eksperimenter i glasurer, lertyper, formgivning og brænding. Noget af det er virkelig elegant og forfinet - og hypermoderne. Og andet er sjovt, provokerende, diskuterende..

Og så må man ikke glemme Royal Copenhagens donation af hele porcelænssamlingen, som Clay har katalogiseret og nu skabt udstillingsbetingelser for i det smukke "Skatkammer". Her kan man bla. se Flora Danica stel, mågestel og Alto keramik.

Kvaliteten er høj på Clay, både hvad angår valg af kunstnere, der udstilles, muséets formidling og de smukke rammer omkring keramikken.

Et besøg kan virkelig anbefales - som forfriskende modspil til den megen billedkunst, der udstilles rundt omkring.

I dette opslag viser jeg fotos fra:

- "Interpretations" - studerende fra Kunstakademiets Designskole giver forslag til nye designs hos Royal Copenhagen.

- "silica visions" afgangselever fra Nexø (KAKD kunsthåndværk/keramik) viser værker i nye materialer.

- Værker fra Clay's samling "Pragtstykker".

- + det løse

CLAY - HÅNDENS ARBEJDE - del 2.

Idag kan du se billeder fra særudstillingen "Slip fantasien løs" - den hidtil største præsentation af STEN LYKKE MADSENS (SLM) keramiske livsværk.

Når man træder ind i det store lokale er der overvældende meget at se på: Finurlige fabeldyr, keramikkvinder og alskens ting og sager.

Men det er sjovt - humoristisk og fandenivoldsk.

En mand, der har hygget sig med sit ler - og evnet at sætte fantasien fri!

Herudover var der en lille udstilling med Kenneth Marquart (KM) som laver nogle fede brændinger, og så besøgte jeg "Skatkammeret" med den formidable porcelæns- og keramik-samling fra Royal Copenhagen.

Som skrevet igår: Clay er virkelig et besøg værd - og sæt god tid af!








  • Comments(0)//www.cobobo.dk/#post45

Anders Brinch - Diamond Souls

UdstillingsanmeldelserPosted by coboboblog Fri, April 29, 2016 12:12:15





ANDERS BRINCH: DIAMOND SOULS – EN HILSEN TIL DE DØDE..

I det gamle kapel ved det psykiatriske hospital Sct. Hans i Roskilde finder du lige nu en fin, anderledes udstilling af kunstneren Anders Brinch, der også er tilknyttet Hans Alf Gallery i Kbh.

Udstillingsstedet KIKshh åbnede sidste år og har Jeppe Kruse som engageret, vidende leder og kurator, og det er en spændende oplevelse at besøge stedet og tale med ham.


Herover Jeppe Kruse

Anders Brinch har skabt værkerne til netop dette sted, som en hilsen til de skæbner, der er eller har været tilknyttet Sct. Hans Hospital. Døde patienter blev bragt til dette kapel – og en del blev dissekeret i obduktionsrummet, mhp undersøgelse af deres hjerner. Her har han lavet en livsbekræftende voliere!

I kølerummet kan man se en video hvor Anders Brinch danser en ret makaber dødedans – på en smuk, betagende måde…

Og i hovedrummet, i det lidt slidte, af historien mærkede kapel finder man monumentale malerier, der tematiserer døden hele vejen rundt i det lille kapel og på gulvet skulpturværket ”Borderland”. Ved indgangen mødes man af en reol med uglaserede keramikskulpturer, som har sin egen poetik i det enkle, rå udtryk.



Vellykket, helstøbt udstilling – som man bare berøres af… Og man hilser de døde.

Kan ses frem til 8. maj 2016 - Lørdag og søndag kl. 13-17. Kan jo passende kombineres med en kop kaffe i den vidunderlige Sct. Hans Have, hvor der er indrettet café i de gamle drivhuse.



  • Comments(0)//www.cobobo.dk/#post23

René Holm på Trapholt

UdstillingsanmeldelserPosted by coboboblog Mon, April 25, 2016 10:54:15



I fredags besøgte jeg Trapholt i Kolding for at se René Holms soloudstilling ”Tidsrejsen”, hvor kunstneren har skabt 10 store malerier inspireret af lokalhistoriske fotografier af Aagaard. René Holm har indsat personerne fra dengang i guldaldermaleri-inspirerede settings, og det er der kommet nogle helt fantastiske billeder ud af.

Det jeg beundrer så meget hos en kunstner som René Holm er, at han fordyber sig i et emne, og arbejder koncentreret og fokuseret i en længere billedserie, hvor han mesterligt både teknisk og fortællende fanger mig ind i det univers, han selv har fundet mening i at beskæftige sig med i lang tid.

Sidste år så jeg udstillingen ”Behind the Curtain” hos Hans Alf Gallery og dér havde René Holm gjort det samme: Fordybet sig i et emne og skabt monumentale værker fra et tysk sanatorium. Utrolig kraftanstrengelse at han allerede igen er klar med denne meget seværdige udstilling på Trapholt, som kan ses frem til 11.dec 2016.

Læg mærke til at personerne er ”ansigtsløse” – derved løftes de ud af historien, som konkrete personer, og lader os selv fortolke hvem og hvad de er. Værkernes titler har sørgmodige undertoner, og det forstærker helhedsindtrykket af hårdt levet liv, sanset og genskabt af René Holm.





  • Comments(0)//www.cobobo.dk/#post22

North i Aalborg

UdstillingsanmeldelserPosted by coboboblog Sat, April 23, 2016 14:17:15

HISTORIEN OM EN SUCCES!

Frederik Næblerød

Galleri Wolfsens stand på åbningsaftenen.

Den nye kunstmesse 'North' åbnede torsdag 21/4 2016 i Aalborg - der var lagt op til fest - og en kunstnerisk fest blev det! Der var simpelthen SÅ mange gode kunstnere og værker overalt og der var rigtig meget der faldt i min smag.


Detalje fra værk af Pabi Chulo hos Galleri Hjort.

Har du mulighed for det anbefales North kraftigt.

15 jyske gallerier viste kunst på højt niveau - selvfølgelig er der et par gallerier der er gået lidt i stå og viser det samme år efter år, men generelt god kvalitet. Og kunst der kan sælges! Der var rigtig megen "salgbar" kunst - mere, synes jeg, end på københavnske gallerier, og dette er ment positivt fra min side.


Herover: En kunstner jeg synes er virkelig god og anderledes: Kristian Vodder Svensson.

Der var ingen graffiti/popart/konceptkunst - ingen unge vilde og uregérlige. En enkelt af dem kunne godt have været forfriskende, men rundt omkring var der da lidt mere provokerende/"svære" ting.

Galerie Wolfsen og co har skabt en flot messe i fede rammer; og noget der slog mig var at stemningen var langt mere afslappet, varm og uprotektionistisk end på københavnske messer, hvor folk af og til står og sipper i deres egen stand og ser hinanden som konkurrenter.

Her var højt til loftet og jeg fik masser af gode, interessante samtaler med kunstnere og gallerister. Elsker at møde disse mennesker der er så committede til deres kunst.

Ann-Lisbeth Albek Sanvig.

Særligt vil jeg fremhæve en snak med Rasmus Rinhack hos Hjorth. Han er dog et finurligt, dedikeret og passioneret ungt menneske, der virkelig har tænkt over sin kunst og researchet på sine idéer.

Rasmus Rinhack

Jo, det var en fest på åbningsaftenen - og et usædvanligt flot arrangement rent forplejningsmæssigt - hvilket selvfølgelig hjalp begejstringen og "friend-ligheden" godt på vej! Fotos fra selve åbningsfesten kan ses på Facebook på coboboblog.

Detalje fra værk af Ole Aakjær hos Galleri Hjorth

Så: North - kom for at blive!

North messen - Spritten i Aalborg - 22-24/4 2016 kl 11-17.


Maria Rubinke hos Galleri Wolfsen











  • Comments(0)//www.cobobo.dk/#post21

HæRvæRK

UdstillingsanmeldelserPosted by coboboblog Fri, April 08, 2016 14:23:45

Udstillingen HæRvæRK åbnede torsdag den 7/4 2016 i Politikens forhal. Maleren Anders Moseholm, som tidligere er interviewet her på bloggen i `5 hurtige til kunsten`og musikeren Benjamin Koppel har sammen ladet sig inspirere af Tom Kristensens roman "Hærværk" - helt specifikt 6 citater fra bogen.
Udstillingen er bygget op om disse 6 sentenser fra romanen, 6 malerier og 6 kompositioner, tilhørende hvert billede i form af en rejsegrammofon.


Anders Moseholms malerier skildrer livet på og omkring Rådhuspladsen i København på mesterlig vis - naturalistisk og alligevel drømmeagtigt og tempofyldt, som oplevet gennem Ole Jastraus sind (hovedpersonen i "Hærværk").


Som en del af åbningen´hærværkede´Anders Moseholm udstillingsplakaten, mens Benjamin Koppel spillede små stykker akkompagnerende musik - de 6 tekster blev læst op af Henrik Palle undervejs.




Anbefaler bestemt at lægge vejen forbi Politikens Hus og se denne fine lille udstilling, fordyb dig i billederne og sæt grammofonerne til at spille imens du går rundt.


  • Comments(0)//www.cobobo.dk/#post17

Galleri Oxholm

UdstillingsanmeldelserPosted by coboboblog Fri, April 01, 2016 11:08:25

BESØG I GALLERI OXHOLM.

Igår mødte jeg galleriejer Kim Jørgensen i det nye flotte galleri på Pile Allé 25 i Kbh.
Han er godt nok passioneret,vidende og deler gerne sine fortællinger om værkerne og kunstnerne bag.
Kan høre at han også feedbacker sine kunstnere og sparker dem videre.
Åbningsudstillingen i nye lokaler - til på søndag - er alsidig og komplementerende.

Lad mig sige det med det samme: Jeg troede IKKE jeg var til KINKI TEXAS! Men jeg faldt PLADASK 😊.
Med rod i punk og tysk anarkisme skaber han bla store billeder, der er mange år undervejs, med mange, mange lag maling.
Også hans tegninger er fede.
Du ser nitter, kæder, høje hæle, fabeldyr og alskens underlige ting i hans humoristiske og gennemarbejdede værker.



FLORIAN EYMANN kendte jeg ikke - denne franske maler tør dekonstruere sit motiv udtvære/overmale og dog står figurationen skarpt. Modig mand - alle palettens farver.





NIELS CORFITZEN elsker jeg bare! Han er en mester med den røde varme farve - senest i fuglebilleder, enkle, men triste/sårede/måske endda blødende små vingeskudte dyr - SÅ smukke.




Og så - ikke mindst - fabelagtige POREN HUANGS hundeskulpturer. Bronze med den lækreste matte sorte overflade. Forelskede mig hovedkuls og købte hans bog med de kæreste små vignetter om vores firbenede venner.



Og så var der også en lige en skøn skulptur af Lene Winther!


Go there!

  • Comments(0)//www.cobobo.dk/#post14